Information om tagdetmed.dk
Om tagdetmed

Har du købt noget i den anden ende af landet, eller fået indbo foræret af familie eller venner, så har du sikkert også tænkt: Bare der var en eller anden, der kunne tage det med.

Og det er lige præcis, hvad du kan finde her på tagdetmed.dk, som er en helt gratis online-service for private.

Her kan du finde plads i et bagagerum, en trailer eller en flyttebil, og få kørt dine ting fra den ene ende af landet til den anden.

Du aftaler selv pris med din kontakt, som tagdetmed.dk ikke har indflydelse på og ikke får del i. Og hvem ved - måske helt gratis!

Tjenesten drives af RiefArt Webdesign. Retur

Sådan virker det

Som privat kan du både søge og tilbyde transport helt gratis på tagdetmed.

Du kan søge i de opslag andre har skrevet, eller selv skrive et opslag, hvor du efterlyser eller tilbyder transport.

Når du har oprettet et opslag får du opslagsnummer og password tilsendt din email.
Disse skal du bruge, hvis du senere vil redigere, forlænge eller slette dit opslag.
Husk at slette dit opslag, når dit transbehov er løst.

Retur
Betingelser

TagDetMed er for private. Erhvervsannoncer kan indrykkes som bannerreklame.

Du må kun have opslag om transport af indbo, som du selv har råderet over. Du har selv ansvar for at dine uploadede data, overholder dansk lov.

Opslag som ikke overholder betingelserne, vil blive slettet. Det samme gælder opslag, der efter vores skøn er lovstridige, til gene for brugerne eller tagdetmed.dk's omdømme.

Tagdetmed.dk er uden indflydelse på kontakter og aftaler, som indgåes mellem brugere og har intet ansvar for forhold af nogen art, som er etableret ved brug af denne hjemmeside.
Det anbefales at sikre sig grundigt forud for en transport.

Tagdetmed.dk er forpligtet til at vidergive oplysninger om annoncøren, hvis politiet henvender sig ifm. mistanke om ulovligheder.

Cookies giver dig det fulde udbytte af siden. Der er ingen personlige oplysninger gemt heri, og de kan ikke indeholde virus. Du kan selv slette alle cookies fra TagDetMed.dk.
Læs her hvordan du sletter alle cookies.

I henhold til persondataforordningen, kan du læse om vores persondatapolitik her. Retur

FAQ

Hvis du har et spørgsmål, som kan være relevant for andre brugere af siden, er du meget velkommen til at skrive til os.

Jeg kan ikke huske mit annoncenummer.
Se annoncenummeret ved at holde musen over annoncen.

Jeg har ikke fået en mail efter oprettelse af min annonce.
Se i din spam-mappe om den er endt der; det sker ofte for auto-genereret emails.

Hvorfor kan jeg ikke ændre kørselsbehov fra "søger" til "tilbyder", når jeg redigerer mit opslag?
Opslagene vedrørende "søger transport" og "tilbyder transport" ligger i forskellige tabeller. Lav i stedet et nyt opslag. Retur

Annoncering

På tagdetmed.dk tilbydes 2 typer af bannerreklamer: bundbannere (B1+B2) og søjlebannere (S1).
B1-bundbannere vil blive vist på sitet's forside informationssider og B2-bundbannere vises på siderne med søgeresultater.
Søjlebannere (S1) eksponeres i en postregion, valgt af annoncøren, når en bruger søger indenfor denne.
Se alt om annoncering her. Retur

Kontakt tagdetmed


Vis at du ikke er en robot: Hvad er ni plus fem?

Skatteregler

TagDetMed.dk har bedt SKAT vejlede om, hvordan brugerne skal agere i forhold til betaling for transport, ved brug af webtjenesten.
Følgende vejledende svar er modtaget fra SKAT fra d. 20. april 2016:

Som lovgivning og praksis er her og nu, er indtægter for de ydelser, som tagdetmed beskriver, skattepligtige med de fulde modtagne beløb. Der er ingen petitessegrænse og udgifter til bilens drift, chaufførens forplejning, bro- og færgeudgifter mv. er alle i forvejen at anse som private udgifter, der ikke kan fratrækkes i indkomsten....
Den betalende har dog ingen indberetningspligt. Retur

Forsikring

Tagdetmed har forespurgt forsikringsoplysningen om forsikringsreglerne ved brug af webtjenesten, og har fået følgende svar:

Det er afgørende for forsikringsdækning, om der er betaling involveret eller ej.
Hvis der ikke er betaling involveret, vil skaden ofte være dækket af ejerens egen indboforsikring, alternativt af bilens ansvarsforsikring.
Tyveri fra bilen vil ligeledes i udgangspunkt være dækket af indboforsikringen.
Hvis transporten er betalt, dækker hverken ejerens indboforsikring eller chaufførens bilforsikring.

Tagdetmed er pt. i dialog med forskellige forsikringsselskaber, om i samarbejde at kunne tilbyde brugerne en øjeblikkelig transportforsikring.
Det anbefales dog, at man altid sætter sig godt ind i egne forsikringsbetingelser. Retur

Sikkerhedstips

Langt de fleste der færdes online, har ærlige og redelige hensigter.
Man må dog ikke være blind for, at der også er folk, som vil forsøge at føre dig bag lyset.
Derfor skal du altid udvise rettidig omhu, før du overdrager noget i andres varetægt.


Her er et par gode råd:
Vær opmærksom hvis noget lyder for godt til at være sandt; for så er det nok tilfældet.
Undlad at give personfølsomme oplysninger via email og mobil.
Undlad at give oplysninger om rejser eller andet fravær fra din bolig.
Sørg for at have chaufførens kontaktdata (navn, mobilnr, email), før du overdrager noget.
Du skal altid sikre dig, at chaufføren er den han/hun udgiver sig for, ved at tjekke kørekort.
Undersøg dine forsikringsbetingelser, så du ved hvordan du er dækket ved uheld.

I henhold til persondataforordningen, kan du læse om vores persondatapolitik her. Retur